Hvert år den 2. lørdag i juni samles vi alle til en dag med hyggeligt arbejde og socialt samvær. Vi mødes gerne ved 9-tiden til friskbrygget kaffe og morgenmad, hvorefter vi tager fat på alskens opgaver. Vi rydder op og rydder ud, tømmer genbrugsrummet og finder sjove gamle effekter eller ting, der alligevel godt kunne bruges. Vi bygger sandkasse, højbede, gyngestativ osv. Vi giver havemøblerne olie, giver planterne vand, og giver os selv pizza og rigelige forfriskninger i dagens løb.
Det plejer at være meget mere hyggeligt end hårdt. Og bagefter er her så pænt.
Hvis du er medlem af vor facebook-gruppe kan du fx se billeder fra arbejdsdagen 2014.